Trin 1: Pizzadej
Udrør gæren i vandet. Tilsæt havsalt og cirka 2/3 af durummelet og 2/3 af hvedemelet og ælt. Tilsæt durummel og hvedemel under æltningen til dejen er blød og smidig. Stil dejen til hævning i 30 min. Det er individuelt, hvor tyk en pizza, man ønsker. Jeg plejer at dele denne dejportion i tre. Hver enkelt portion rulles ud mellem to stykker bagepapir, så den passer med en bageplade. Eventuelt kan man bage et par flutes af den ene portion.
Trin 2: Pizzafyld
Hæld dåsetomaterne i en skål og udrør flødeost/mascarpone heri sammen med salt, peber, basilikum og oregano. Hak løget og skær peberfrugten i tern. Fordel tomatblandingen på dejen og drys med løg, ost, peberfrugt og majs. Bag pizzaerne ved 200° i ca. 20 min eller til osten begynder at blive gylden. Jo tykkere bunden er, jo længere tid skal pizzaen bages. Server med en grøn salat.