Sprød salat med blomkål
 

Sprød salat med blomkål

En nem, sund og sprød salat baseret på danske grøntsager. Den findelte blomkål er som let udgave af cous cous, mens radisserne, agurken og forårsløgene sætter kulør på menuens grønne indslag. Blomkålssalaten er en all round salat: God til såvel fisk og fjerkræ som kød.

Fakta om retten
Antal:
4 pers.
Tilberedning :
30 min
Arbejdstid:
15 min
Pris:
34 kr.
Energi i retten:
144 kcal.
Udstyr:
Eventuelt en foodprocessor
Sæson:
Jun-Okt
Tilbehør:

Fisk, fjerkræ eller kød

 
Ingredienser:
  • 1 blomkål
  • 4 forårsløg
  • 1 bdt radisser
  • ½ agurk
  • 50 g parmesan
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 spsk græskarkerner
Trin 1: Blomkål a la cous cous

Befri blomkålen for blade og skyl den. Del blomkålen i passende buketter i forhold til foodprocessoren, og kør ca. halvdelen af gangen i 30-60 sekunder alt efter, hvor fin du ønsker salaten, og hvor nemt foodprocessoren klarer opgaven. Også blomkålsstokken kan bruges. Hæld det hele i en stor salatskål. Hvis du ingen foodprocessor har, må du finde hakkebrættet og den store kokkekniv frem.

Trin 2: Blomkålssalat

Skyl forårsløgene og skær dem i ringe. Skyl radisserne, kassér top og bund og skær dem i skiver. Skyl agurken og skær den i kvarte. Bland olie med salt og peber. Vend dressingen rundt i salaten sammen med forårsløg, radisser og agurk. Riv eller høvl parmesanosten over salaten og vend rundt. Hvis du har tid, så lad salaten trække mindst 15 min. Drys græskarkerne over og server.

  • Skriv en kommentar

Har du prøvet denne opskrift? så er du meget velkommen til at vurdere den på en skala fra 1-5 stjerner

  • Sunddag.dk
{$post/@nodeName}

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk