Ristede kerner
 

Ristede kerner

Ristede kerner kan bruges som drys på salat, snack, mellemmåltid, i pesto eller mysli. Den type græskarkerner, solsikkekerner eller andre kerner, der anvendes i opskriften, findes typisk i supermarkedernes bageafdelinger. De holder sig fint en uge i en tætsluttende beholder. 

Fakta om retten
Tilberedning :
5 min
Arbejdstid:
10 min
Udstyr:
Pande med slip-let-belægning
Sæson:
Jan-dec
Fryseegnet:
Nej
Tilbehør:

Bland eventuelt med rosiner, tranebær, nødder eller andre tørrede frugter, gryn og flager alt efter anvendelsen.

 
Ingredienser:
  • Solsikkekerner
  • Græskarkerner
  • Hørfrø
  • Honningristet udgave
  • Honning
  • Evt. 1 nip salt
  • Salte-snacks udgave
  • God olie
  • Salt 
Trin 1: Afmåling

Hæld en blanding af kerner op i den tætsluttende beholder, du har tænkt dig at opbevare blandingen i. Ifølge min erfaring giver en glaskrukke den længste holdbarhed. Hvis du skal bruge noget her og nu, så øg eventuelt mængden tilsvarende.

Trin 2: Ristning

Hvis du skal riste over ca. 2 dl kerner, så rist af flere omgange. Fedtstof er ikke nødvendigt. Sæt panden på komfuret og skru helt op for blusset. Hvis der er hørfrø eller andre små kerner i blandingen, kan det være en fordel at lægge et stænklåg over, da de springer temmelig langt. Når de første græskarker, begynder at "poppe", hoppe og danse på panden a la popcorn, vendes der ligeså stille rundt i kernerne med en paletkniv. Når solsikkekerner begynder at tage farve, stoppes ristningen, og kernerne hældes på en bradepande med bagepapir eller en tallerken. Vælg en af nedenstående udgaver.

Trin 3: Kerner naturel; pesto, mellemmåltid, salatdrys, snack

Lad kernerne køle af og hæld dem i den tætsluttende beholder. Et stykke papir fungerer fint som tragt.

Trin 3: Honningristede kerner; mysli, snack, mellemmåltid

Smelt lidt honning på panden, og tilsæt eventuelt et nip salt. Hæld kernerne på igen og vend rundt. Lad kernerne køle af på bradepanden og hæld dem i den tætsluttende beholder. Ved servering som snack, kan du blande med tranebær eller rosiner. Hvis blandingen skal bruges i mysli, er det kun fantasien, der sætter grænser. 

Trin 3: Salte kerner; mellemmåltid, snack, salatdrys

Hæld lidt olie på panden og tilsæt salt. Det er individuelt, hvor salt man vil have sin mad, så du må smage dig frem undervejs. Pas på, du ikke brænder dig. Hæld kernerne på igen, og vend rundt. Lad kernerne køle af på bradepanden og hæld dem i den tætsluttende beholder. Ved servering kan du eventuelt blande nogle rosiner og nødder i. 

  • Skriv en kommentar

Har du prøvet denne opskrift? så er du meget velkommen til at vurdere den på en skala fra 1-5 stjerner

  • Sunddag.dk
{$post/@nodeName}

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk