Knækbrød med rugmel
 

Knækbrød

Jeg er fuldstændig bidt af dette hjemmelavede knækbrød. Vi har altid et henkogningsglas (2l) med knækbrød stående - så længe den varer. Den bitre rug kombineret med de knassende kerner, den let salte smag og de karseagtige nigellafrø. Mmm... perfekt som mellemmåltid efter træning med æble eller hytteost til lige at få saltniveaut lidt op igen.

Fakta om retten
Antal:
40 stk
Tilberedning :
50 min
Arbejdstid:
10 min
Pris:
30 kr.
Energi i retten:
3066 kcal.
Sæson:
Jan-dec
Fryseegnet:
Nej
 
Ingredienser:
  • 4 dl groft rugmel
  • 2 dl græskarkerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • Evt. ½ dl nigellafrø
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk fint salt
  • 2 dl vand
  • 1 dl rapsolie eller olivenolie
Trin 1: En hurtig og nem dej

Hæld alle de tørre ingredienser i en skål. Hæld vand og olie over, og rør dejen sammen med en grydeske. Dejen skal være lidt klistret pga. olien.

Trin 2: Udrulning

Del dejen i to portioner. Rul hver portion ud for sig mellem to stykker bagepapir, ellers hænger dejen fast i kagerullen. Kanterne kan rettes til til sidst ved at "skære" det yderste af med dejskraber og rulle det ned i dejen igen inde på midten. Husk at dejen skal kunne ligge flat på bagepladen og ikke for meget op ad kanterne. Fjern det øverste stykke bagepapir og "skær" knækbrødene ud med en dejskraber. Jeg plejer at dele hvert stykke i 20 (4x5), for så kan de være i mit to liters henkogningglas - dvs. minus et par smagsprøver. Flyt knækbrødene over på en bageplade.

Trin 3: Bag hjemmelavet knækbrød

Bag knækbrødene midt i ovnen ved 180 grader i 20 min. Lad dem køle af på en bagerist. Efter afkøling kan de nem vristes fra hinanden. I en tætsluttende beholder kan knækbrødene nemt holde sig et par uger.

  • Skriv en kommentar

Har du prøvet denne opskrift? så er du meget velkommen til at vurdere den på en skala fra 1-5 stjerner

4,5 stjerner på 2 anmeldelser

  • Sunddag.dk
{$post/@nodeName}

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk