Frikadeller med kylling
 

Frikadeller med kylling

Alle danskere har et ganske særligt forhold til frikadeller, og der er ofte kun en slags af en bestemt kok, der duer. Når det så er sagt, så nyder jeg, at der er så mange muligheder for at variere frikadellen. Her har du for eksempel en billig, mættende, sund, nem og mild opskrift på frikadeller lavet af hakket kyllingekød. Brug som tilbehør til pastasalat eller kartoffelsalat.

Fakta om retten
Antal:
10 store eller 30 små
Tilberedning :
1 time
Arbejdstid:
30 min
Pris:
40 kr.
Energi i retten:
1292 kcal.
Sæson:
Jan-dec
Fryseegnet:
Ja
Tilbehør:

Råkost, pastasalat, kogte kartofler, kartoffelsalat,

 
Ingredienser:
  • 400 g hakket kylling eller kalkun
  • 200 g gulerødder
  • 1 løg
  • 1 dl havregryn
  • 1 æg
  • 3 tsk urtesalt eller 1 tsk salt
  • Peber
  • Olie/smør til stegning
Trin 1: Klargør farsen

Pil løget og riv det på et rivejern. Alternativt skæres løget i mindre stykker og findeles med en stavblender eller køres igennem en persillehakker. Skræl og riv gulerødderne. Rør alle ingredienser godt sammen i en skål og lad farsen hvile ca. 30 minutter i køleskab.

Trin 2: Steg frikadellerne

Varm en pande godt op med olie og/eller smør. Form frikadellerne med en ske og sæt dem straks på panden. Når alle frikadellerne er på, skrues der ned, så de ikke bliver branket. Når frikadellerne skal vendes, skrues der igen op for panden, så den ikke bliver for kold. Skru ned igen ca. 1 minut efter, at frikadellerne er vendt. Jo større frikadellerne er, jo længere tid skal de have på panden. Hvis du er i tvivl, så tjek om frikadellen er nok ved at skære en over. Server straks.

  • Skriv en kommentar

Har du prøvet denne opskrift? så er du meget velkommen til at vurdere den på en skala fra 1-5 stjerner

5 stjerner på 1 anmeldelse

  • Sunddag.dk
{$post/@nodeName}

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk