Enebærkrydrede andebryster
 

Enebærkrydrede andebryster

Fantastisk, nem, hurtig og velsmagende and, der kan tilberedes både på grillen og i ovnen, til f.eks. Mortens aften og/eller Juleaften. Server retten med en ikke for kraftig rødvin. Vær opmærksom på at kalorieindholdet stiger meget, hvis man spiser fedtkanten på andebrysterne.

Fakta om retten
Antal:
4 pers.
Tilberedning :
1 time
Arbejdstid:
30 min.
Pris:
Ca. 80 kr.
Energi i retten:
914 kcal.
Udstyr:
Kuglegrill/ovn, skærebræt, god kokkekniv, morter
Sæson:
Nov.-dec.
Tilbehør:

Rødkålssalat, brune kartofler, hvide kartofler

 
Ingredienser:
  • 2 andebryster a ca. 300 g
  • 1 tsk enebær
  • 1 tsk stødt koriander
  • Saften af ½ citron
  • Salt og peber
  • 2 madæbler f.eks. Belle de Boskoop
  • ½ tsk stødt kanel
  • Tyttebærsyltetøj
Trin 1: Marinaden

Enebærene stødes i en morter. Koriander, citronsaft, salt og peber tilsættes, og marinaden blandes sammen.

Trin 2: Andebrysterne

Rids andebrysterne i Harlekin-mønster med en skarp kniv. Skær helt ned til kødet, så kryderierne kan komme derned. Gnid marinaden godt ind i andebrysterne, og grill dem i ca. 15 min ved 250 ºC. Herefter pakkes andebrysterne ind i sølvpapir og et viskestykke, hvor de hviler ca. 20 min.

Trin 3: Kanelkrydrede æbler med tyttebærsyltetøj

Skræl æblerne, halver dem og fjern kernehuset. Giv dem ca. 15  min i en foliebakke på grillen, mens andebrysterne hviler. Drys æblerne med kanel og fyld dem med tyttebærsyltetøj.

Tips

Udnyt skyen, der ligger tilbage fra andebrysterne i sølvpapiret, til at lave en fantastisk sovs.

  • Skriv en kommentar

Har du prøvet denne opskrift? så er du meget velkommen til at vurdere den på en skala fra 1-5 stjerner

  • Sunddag.dk
{$post/@nodeName}

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk