Ananas-Banan smoothie
 

Ananas-Banan smoothie

En varm sommerdag i liggestolen med en iskold ananas-banan smoothie inden for rækkevidde får en til at føle, at man befinder sig på en tropisk sandstrand, hvor man bare kan ligge og dase, og slappe fuldstændig af… Smoothien er nem at lave og fylder i maven pga. bananerne, mens ananassen og evt. kokosmælk sørger for de tropiske nuancer.

Fakta om retten
Antal:
2 pers
Tilberedning :
5 min.
Arbejdstid:
5 min.
Pris:
Ca. 15 kr.
Energi i retten:
473 kcal.
Udstyr:
Blender, skærebræt, kniv
Sæson:
Jan-Dec.
 
Ingredienser:
  • 4 cm ananas
  • 2 bananer
  • Ca. 3 dl mælk, kokosmælk, rismælk eller vand
  • Evt. isterninger
Trin 1: Smootie

Skær en tyk skive af ananassen (ca. 4 cm bred). Fjern skrællen og stokken i midten. Man kan blende stokken med, men man risikerer, at der er hårde klumper af stokken tilbage i smoothien, hvis der er blendet i for kort tid. Læg ananassen i blenderen, sammen med de skrællede bananer brækket i mindre stykker. Tilsæt væske og evt. isterninger, hvis smoothien skal være ekstra kold. Blend til smoothien har en ensartet konsistens. Der bliver ca. 0,75 l smoothie ud af en portion. Server smoothien i et højt glas.

  • Skriv en kommentar

Har du prøvet denne opskrift? så er du meget velkommen til at vurdere den på en skala fra 1-5 stjerner

  • Sunddag.dk
{$post/@nodeName}

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk