07. december 2013 af DiætistHuset

FODMAP

FODMAP-diæten er den nyeste diæt til de mange, som hver dag lider af oppustethed, smerter, vekslende afføring og andre mavegener, som ikke kan relateres til andre sygdomme eller allergier - også kaldet irriteret tyktarm. Diæten begynder så stille at vinde indpas i behandlingssammenhænge, og dens virkning er lige nu grundlag for meget forskning. Diæten synes at virke for rigtig mange med ovenstående symptomer, hvilket gør at FODMAP-diæten virker til at være en lovende behandlingsmulighed fremover. Hos Diætisthuset, der er landets største kæde af kliniske diætiser, kommer der mange med irriteret tyktarm. Mange kan mindske mange af deres symptomer markant ved at følge kostprincipperne fra FODMAP-diæten. 

Essensen i FODMAP-diæten er at undgå især kortkædede kulhydrater og fokuserer på at undgå ”fermenterbare oligo-, di- mono-sakkarider og polyoler” som

  • Fruktose (frugtsukker)
  • Laktose (mælkesukker)
  • Fruktaner (frukto-oligokkarid)
  • Polyoler (sorbitol, xylotol, mannitol, maltitol)
  • Galakto-oligosakkarider (raffinose)

Disse findes i mange fødevarer. Derfor er det nøje kortlagt, hvilke fødevarer man kan spise, og hvilke man i en periode skal undgå. Listen over fødevarer, som skal udelukkes, er lang. Det er nødvendigt at sætte sig godt ind i principperne inden start.

Diætens forløb indebærer en periode på 6-8 uger, hvor alle FODMAPs udelukkes, hvorefter hver gruppe og fødevare introduceres til kosten igen i små mængder. Får man tilbagevendende symptomer skal alle FODMAPs udelukkes igen i et par dage, hvorefter en ny introduktion opstartes. Efterhånden får man sig en liste over, hvad man kan tåle og hvor meget. Denne proces opleves oftest som tids- og tålmodighedskrævende, og det kræver fokus og opmærksomhed.

Nedenstående er de vigtigste hovedpunkter for FODMAP-diæten.

  • Udelad; hvede, hvedemelsprodukter, bulgur, couscous, rug, rugbrød, panering og dej, frisk og tørret pasta, kager og kiks, juice, frugter som eksempelvis æble, abrikos, diverse bær, nektarin, fersken, mango, pære, blommer, svesker, vandmelon, figner, tørret frugt samt grøntsager som artiskokker, asparges, avocado, bønner og bælgfrugter, broccoli, blomkål, champignon, fennikel, forårsløg, hvidløg, løg, porre, kåltyper, rødbede, svampe, ærter, radiser, komælk, fåremælk, gedemælk, kakaomælk, mælkepulver, koldskål, drikkeyoghurt, soyakakaomælk, soyamælk med vanilje, frugtyoghurt, yoghurt, fromage frais, skyr, hytteost, hvidløg, tørret løg/ekstrakt og andre versioner, hummus, frugt te, honning, sukkerfrit tyggegummi og slik samt pistacienødder.
  • Inddrag; havre, byg, quinoa, ris, polenta, kartoffelmel, majsmel, boghvede, amarant, hirse, cornflakes og alle glutenfri produkter, bagepulver, gær, natron, glutenfri pasta, boghvede nudler/pasta, risnudler, marengs, glutenfri kager, frugter som appelsin, ananas, banan, blåbær, cantaloupe melon, clementin, citron, daddel (frisk), galia melon, grapefrugt, honningmelon, hindbær, jordbær, kiwi, lime, mandarin, passionsfrugt, papaya, solbær, vindruer og rababer samt grøntsager som agurk, aubergine, bambusskud, bønnespirer, butternut squash, courgette, chili, gulerod, grønne bønner, purløg, salat, selleri, oliven, pastinak, peberfrugt, græskar, spinat, kartoffel, majs, tomat, laktosefri mælke- og surmælksprodukter (uden problemfrugt), rismælk, havremælk, sukkerfri soyamælk, cheddar, feta, gouda, mozzarella, brie, camembert, blåskimmel, olie/eddike dressing, ketchup, sukkerfri sodavand/saft, sort te og kaffe i begrænsede, almindeligt sukker, sirup, aspartam, acesulfam K, sakkarin, hermesetas, syltetøj og marmelade, mørk chokolade, diverse nødder, kerner og nødder ikke nævnt ovenfor, smør, olie, margarine og mayonnaise
  • Begræns indtag af alkohol og undgå alkohol, som har højt indhold af ufordøjeligt kulhydrat
  • Drik masser af vand
  • Planlæg dine måltider, spis med måde og tyg din mad godt
  • Begræns forarbejdede fødevarer

Trods det, at FODMAP-diæten ser ud til at være en god behandlingsmulighed mod mavegener, kan gennemførslen af perioden for mange være krævende. Det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp fra en diætist og få råd til planlægning af kosten og forløbet, således at det sikres, at man får sammensat kosten bedst muligt med et tilstrækkeligt indhold af energi, kostfibre, vitaminer og mineraler mm.
Til hjælp ved indkøb mm kan man ligeledes bruge diverse apps om FODMAP.
Har du dagligt mavegener eller andre symptomer, kan kosten have stor indflydelse på dit velvære. Få professionel hjælp, råd og vejledning til at komme af med oppustethed, forstoppelse og andre gener. Se mere på www.Diaetisthuset.dk.

 

Logo Diatist Huset


Gæsteindlæg fra DiætistHuset

 

Skriv en kommentar

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk