27. december 2012

Smoothies og juice - tips og tricks

Der er forskel på ingredienser, og så er det godt at kunne nogle kneb til at få lige præcis den smoothie eller juice frem, man gerne vil have. Herunder er de tricks, jeg ofte benytter mig af:

Tyndere konsistens 

Tilsæt juice, vand, komælk, mandelmælk, solsikkemælk, rismælk, sojamæk, isterninger, friskpresset juice, alt efter hvad der passer til din smoothie, og hvad der er i køleskabet.

Tykkere konsistens 

Tilsæt havregryn, banan, avocado, skyr eller et andet tykmælksprodukt. Hæld det i en tallerken i stedet for et glas og spis det som yoghurt med hjemmelavet müsli.

Frosne ingredienser 

Lad altid frosne ingredienser tø lidt op i den væske, der indgår i smoothien, inden du blender det kortvarigt for sig selv. På den måde mindsker du risikoen for, at blenderen ødelægger sig selv i forsøget på at pulverisere de hårdtfrosne ingredienser, og du mindsker risikoen for pludselig at stå med en klump halvfrossen spinat eller lignende i munden.

Moden eller overmoden frugt og grønt

Brug gerne moden eller overmoden frugt og grønt i din smoothie. Det smager af mere og giver en bedre konsistens. Hvis du ikke har lyst til smoothie, så klargør frugten og grøntsagerne og frys den ned.

Undgå brunfarvning i din smoothie

Især frugter som æbler og pærer brunfarves, når de kommer i kontakt med ilt, hvilket er uønsket, hvis smoothien ikke skal indtages med det samme. Reaktionen kan mindskes at tilsætte citronsaft, appelsinsaft eller limesaft, da de indeholder C-vitamin.

Ispinde

Smoothies med et højt indhold af frugter og bær er rigtig gode at fryse til ispinde til de varme dage.

Der mangler smag

Typisk har ingredienserne ikke været modne nok, så der er ikke dannet tilstrækkeligt med frugtsukker. Tilsæt derfor et drys vaniljesukker eller vaniljepulver. En klat sirup eller honning kan også gøre underværker. Det kan også reddes med andre krydderier som lakrids og kanel (se Ingredienser til juice og smoothies)

 

Skriv en kommentar

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk