Fileter kan redde måltidet, hvis du kommer ud for et hold citrusfrugter med så tykke hinder uden om stykkerne, at det ikke er til at holde ud at tygge i. Det tog mig et par citrusfrugter at lære, men det er det hele værd.
Fremgangsmåde
Skær top og bund af citrusfrugten. Skær siderne af af to omgange som på billedet, således at citrusfrugten nærmest har form som en stor diamant. Lad kniven glide forsigtigt ned på begge sider af hinderne, der deler citrusfrugten op. Fileterne skulle da gerne give slip af sig selv en efter en. Husk at bruge saften, der ligger tilbage på skærebrættet efter endt filetering.