19. januar 2011

Kur eller livsstilsændring?

For mig er en kur en kortvarig stor ændring i kostvaner og eventuelt også motionsvaner. En kur stiller ofte høje krav til, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Personligt er jeg elendig til at gå på kur. Det er især det, jeg ikke må spise, der giver problemer, for det er lige præcis det, jeg gerne vil have. Når kuren er slut, vender jeg tilbage til tidligere vaner, og så farer vægten op og ned som en yoyo. Min opfattelse er, at en kur virker, hvis du i en kortere periode har spist for meget, ønsker et hurtigt vægttab tilbage til din normale vægt og efter kuren kan vende tilbage til de oprindelige madvaner og motionsprogrammer.


En livsstilsændring er en varig ændring af kostvaner og motionsvaner. Det kan både være en bevidst handling og en ubevidst ændring. En ubevidst ændring kan for eksempel være, at du bliver helt vild med det asiatiske køkken eller får 3 km længere at cykle på arbejde. En bevidst livsstilsændring er for eksempel at træne sig op til at løbe 10 km på under en time og så holde fast i de indarbejdede træningsvaner bagefter.

Skriv en kommentar

Grønnegade 93, 1. sal
8000 Århus C

Tlf. (+45) 7023 6635
Mail: info at sunddag dot dk